fbpx

Bliv klogere på

Nyhedsbreve

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Få det bedstmulige udbytte af dit nyhedsbrev

Hvad skal dit nyhedsbrev indeholde, og hvordan skal det se ud? Det er helt normale spørgsmål, når du har et nyhedsbrev, og du er altid velkommen her på bloggen, hvis du mangler tips og tricks til dit nyhedsbrev. På denne side har vi samlet alle blogindlæg, som berører emnet nyhedsbreve, så du kan finde lidt af hver. Både hvis du mangler inspiration generelt, og hvis du har en mere konkret udfordring.

Fordele ved at sende et nyhedsbrev

Nyhedsbreve er den markedsføringskanal, som har den højeste ROI (return on investment). Det betyder, at virksomheder generelt set tjener flere penge, når de sender et nyhedsbrev, end når de laver anden markedsføring såsom annoncering på Google eller på sociale medier.

Undersøgelser giver lidt forskellige resultater, men den gennemsnitlige ROI på nyhedsbreve ligger omkring 39:1. Med andre ord, så tjener virksomheder gennemsntiligt 39 kr. hver gang, de investerer 1 kr. i deres nyhedsbrev. Ligger dit nyhedsbrev under dette niveau, så har det sandsynligvis uudnyttet potentiale, som du kan bruge til at øge salget i din virksomhed. Er du i tvivl om, hvordan du forbedrer fortjenesten via dit nyhedsbrev, så er du landet det rigtige sted.

Hvad skal et nyhedsbrev indeholde?

Revevans! Hver gang du vil skrive et nyhedsbrev, skal du spørge dig selv “what’s in it for me”, men set med modtagerens øjne. Det vigtigste kriterie, for indholdet i dit nyhedsbrev, er, at det er relevant for dine modtagere. Og at det selvfølgelig også er relevant for din virksomhed og/eller dens produktsortiment. Så, hvad vil dine modtagere egentlig gerne høre om?

De traditionelle virksomhedsnyheder, som vi ofte gerne selv vil fortælle, er, sjældent ligeså relevante for vores modtagere (som for os). Det kan være nyheder såsom “vi har fået nye lokaler, se hvor flotte de er” eller “vi har holdt medarbejderdag”, som ikke nødvendigvis fanger dine modtageres (tænk: kunders) interesse.

Skal du sende nyheder i et nyhedsbrev?

Næ. Faktisk, så gælder nyhedskriteriet overhoved ikke, når du skal sende et nyhedsbrev. Her er navnet lidt misvisende, men du behøver slet ikke skrive om noget nyt. Er det ikke en lettelse? Mange knokler med at (op)finde “nyheder” her og der, som de kan skrive om. Stop. Det er slet ikke nødvendigt. Måske skulle du i stedet sende endnu et nyhedsbrev om det mest populære produkt eller emne, som du nogensinde har sendt?

Variation er selvfølgelig en fordel, men du skal ikke være bange for at berøre emner, som du har skrevet om før fordi dem “har I skrevet om”. Om ikke andet, så indeholder dine mest populære nyhedsbreve nogensinde mange hints om, hvad dine modtagere gerne vil læse om. Det synes vi, du skal lade dig inspirere af.

Den perfekte nyhedsbrev skabelon – findes den?

Du må ikke tro, at der er en færdig opskrift på, hvordan dit nyhedsbrev skal se ud. Det handler derimod om, at dit nyhedsbrev layout understøtter kampagnens mål. Det betyder, at der ikke findes en endegyldig sandhed om, hvordan din nyhedsbrev skabelon skal se ud, og at der ikke findes en endegyldig opskrift på opsætning af nyhedsbrev.

Vi kan sagtens give dig retningslinjer, som at det er en god ide, at have et logo øverst for at skabe genkendelighed. Eller at have en miniversion af menuen på din hjemmeside, med de mest populære links i, i toppen. Og, at det er godt med et billede og en tydelig overskrift. Alt dette kommer dog i anden række, når du skal vælge layout til dit nyhedsbrev. Måske er et mindre kommercielt layout, som immiterer en personlig e-mail, mere passende for det nyhedsbrev, du står og skal sende.

Tag derfor i stedet altid udgangspunkt i det aktuelle nyhedsbrev. Hvad er målet med nyhedsbrevet, og hvordan præsenterer du bedst indholdet, så modtageren forstår, hvad han/hun skal gøre? Kun sådan finder du frem til den perfekte nyhedsbrev skabelon.