Pop up, e-mail pop up, tilmeldingformular eller slide in. Kært barn har mange navne, og det gælder også for pop up’en på din hjemmeside, hvor forventningsfulde besøgende kan tilmelde sig dit nyhedsbrev. I denne artikel får du inspiration til, hvordan du får mest muligt ud af en pop up på din hjemmeside.
At have mange gode modtagere af dit nyhedsbrev er afgørende for dit nyhedsbrevs succes. Her er det sjældent nok at sende nyhedsbreve til 50 eller 500 personer.
Det er da heller ikke ualmindeligt, at selv små virksomheder har flere tusinde modtagere på deres nyhedsbrevsliste – og det betaler sig. Nyhedsbrevet er nemlig den kanal, hvor du opnår størst ROI (return on investment) på dit marketingbudget. Det viser utallige undersøgelser.

Lad os se på, hvordan du får flere nyhedsbrevstilmeldinger med en pop up, og hvad du skal overveje, inden du overvælder dine besøgende med en pop ud, der fylder hele skærmen, så snart de går ind på din side.
Dét trækker nemlig ned i brugeroplevelsen og i Googles vurdering af dit site.
Lad os komme i gang!
Hvad er forskellen på en pop up og en slide in tilmeldingsformular?
Pop up’en kender du med garanti. Det er den lille boks, som forventningsfuldt ”popper” op på din skærm, måske i samme øjeblik, som du kommer ind på en side.
Er den ikke bare irriterende og skræmmer besøgende væk? Det kan jeg godt forstå, hvis du tænker. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at gøre din pop up eller slide in til en god oplevelse på din hjemmeside.
En af de ting, du kan gøre, er at vælge en slide in fremfor en pop up.
Lad os se på forskellen mellem de to.
Hvad er en pop up?
Den lille boks med tilmeldingsfelter springer frem på din skærm – enten midt på skærmen eller i en af siderne. Det kaldes en pop up, uanset hvornår på dit besøg den viser sig.
Pop up’s kan indstilles til at vise sig, straks når du kommer ind på siden, eller efter f.eks. et bestemt tidsrum. At overvælde sine besøgende med en pop up med det samme, trækker dog ned i brugeroplevelsen, og derfor vil vi sjældet anbefale dette set up.
Hvad er en slide in?
En slide in minder på mange måder om en pop up. Alligevel er forskellen mellem dem stor. En slide in kan opsættes så den først vises som en teaser (en lille boks med en kort test), som kun viser sig i fuld størrelse, når den trigges.
Du bestemmer selv, om den skal trigges efter et tidsinterval (f.eks. efter 8 sek.), lige inde brugeren lukker siden (exit intent), eller når brugeren har scrollet f.eks. 25% eller 50% ned på siden. Det er rigtig smart, og du kan teste, hvornår din målgruppe reagerer bedst på at blive præsenteret for en slide in.
Sådan laver vi pop ups og slide ins
Hos Emailpro bruger vi ofte Sleeknote til at lave pop ups og slide ins for vores kunder. Det er et danskudviklet system, hvor du har stor kontrol over timing, placering, design med mere.
Desuden kan du styre, hvilke undersider dine pop ups vises på, og have forskellige pop ups på forskellige undersider. Det betyder, at din pop up kan matche indholdet på dine undersider og dermed forbedre sandsynligheden for at dine besøgende tilmelder sig dit nyhedsbrev.
Dine valgmuligheder, når du laver en slide in i Sleeknote
En pop up består typisk af en formular og en takke-hilsen. I Sleeknote kan du yderligere vælge en multistep formular og tilføje en teaser. Foruden den traditionelle takke-hilsen kan du guide dine nye modtagere ind på en specifik underside f.eks. et populært produkt eller et blogindlæg.
Måske har du allerede et produkt eller et blogindlæg i tankerne, som er et hit blandt dine nye nyhedsbrevsmodtagere? Lad os se på formularen step for step!

Teaseren: Skriv en uimodståelig teaser
Der er så mange valgmuligheder på nettet, så det handler om at være attraktiv. Dét gør sig gældende for din tilmeldingsformular, og ikke mindst for din teaser. Så, hvad er dine nyhedsbrevsmodtagere allermest interesserede i? At få x, y eller z? Formulér et attraktivt budskab til din teaser, så dine besøgende får lyst til at se mere og til at åbne din slide in.

Slide in: Udform din tilmeldingsformular klogt
Kan du nøjes med en e-mailadresse, eller vil du gerne kunne skriver ”Hej Anne” i dine nyhedsbreve? Så er du selvfølgelig nødt til også at bede om dine nye modtageres fornavn. Nu er vi oppe på to felter, et navn og en e-mailadresse.
Har du brug for flere data? Så kan du med fordel vælge en multistep formular og placere dem i næste step. Her kan du for eksempel spørge, hvilke kæledyr hun har eller om andet, som har relevans for din virksomhed og de produkter, I sælger.

Med to formularer sikrer du, at du også får e-mailadressen fra dem, som ikke orker at udfylde, hvilke kæledyr de har, eller som ikke vil oplyse det. Ifølge Sleeknote udfylder op mod 80% anden del af en multistep formular. Det er en meget værdifuld mulighed for dig for at spørge om noget vigtigt, og sandsynligvis få et svar.
Multistep: Få værdifuld viden om nye modtagere
Er du brændt inde med flere spørgsmål, og vil du gerne vide, om dine nye modtagere er mænd eller kvinder, om de strikker, eller om de kan lide at lave mad? Så er en multistep formular perfekt til formålet.
Her kan du stille et, eller måske to eller tre, yderligere spørgsmål, som giver dig værdifuld viden om dine nye modtagere. Denne viden er værdifuld, fordi du kan bruge den til at segmentere dine nyhedsbreve – og alle undersøgelser viser, at segmentering giver bedre resultater på alle fronter.
Men vælg med omhu, og spørg kun og det, som giver værdi for din forretning. Her kan ét godt spørgsmål skabe mere værdi end fem mindre gode spørgsmål.
Det er også her vi ville spørge om, hvilke kæledyr vedkommende har, hvis du for eksempel sælger udstyr til kæledyr.

Success: Hvad skal der ske nu?
Her kan du skrive en takkehilsen, og ud over det kan du guide dine nye modtagere på vej. Hvad skal de se eller læse om nu – dét har du sikkert et godt forslag til, og det kan du meget passende give dem i din takke-hilsen. Link dem direkte videre til det, som du vurderer, er mest interessant – og måske endda til et af dine mest populære produkter. Det er op til dig.
Nu er vi kommet igennem de fire mulige steps i en Sleeknote tilmeldingsformular. Hvert step kan du deaktivere eller aktivere alt efter dine behov.

Vælg farver og layout til din teaser, formularer m.v.
Brug dine brandfarver, font, billeder med mere til at gøre din teaser og dine formularer indbydende og i matchende layout med din hjemmeside. Det skaber en rød tråd i din markedsføring.
Nogle tilmeldingsformularer ser åbenlyst anderledes ud end den hjemmeside, og det skyldes ofte det anvendte system design begrænsninger.
Med Sleeknote kan dit design se ud præcist, som du gerne vil have det. Fra farver og fonte til afrundede hjørner til gennemsigtig baggrund og variable linjeafstand. Du har også mulighed for at lade et billede ”stikke op” fra teaseren og dermed tiltrække ekstra opmærksomhed.
Display settings: Vælg en trigger
En trigger bestemmer, hvornår din tilmeldingsformular skal vises. Skrækscenariet for mange er at blive overfaldet af en pop up, som fylder hele skærmen, og som er svær at lukke. Det giver selvfølgelig et dårligt førstehåndsindtryk, og det kan i værste fald skræmme dine besøgende væk.
Med en trigger bestemmer du, at hvilke pop ups som skal vises hvornår. Du kan f.eks. vælge at én pop up, skal vises til de modtagere, som allerede er tilmeldt dit nyhedsbrev, mens en anden pop up kun vises til de modtagere, som endnu ikke er tilmeldt dit nyhedsbrev.
Er der et billigere alternativ til Sleeknote?
Ønsker du ikke at bruge penge på Sleeknote, så kan du i stedet bruge tilmeldingsformularen fra dit nyhedsbrevsystem. Det kan være en pop up eller en integreret formular fra dit nyhedsbrevsystem såsom Klaviyo, Mailchimp eller Active Campaign.
En af fordelene ved Sleeknote er, at du kan have flere pop ups til dit site, og at du dermed kan lave målrettede slide ins til forskellige undersider – og sandsynligvis øge antallet af tilmeldinger. Det giver dig også mulighed for at bruge slide ins til andre ting end blot til nyhedsbrevstilmelding.


Her ser du to eksempler, hvor slide ins er brugt til at guide den besøgende hen på undersider om et aktuelt event eller om et nyudkommet magasin. På denne måde får du endnu mere ud af dit abonnement til Sleeknote, end blot en tilmeldingsformular.
Har du brug for hjælp til at lave pop ups eller slide ins?
Vi står klar til at hjælpe, både med strategi og opsætning af slide ins på din hjemmeside.