Sense my diet
Segmentering og salgsflow til interesserede modtagere
Flere medlemmer og øget brug af app med målrettet automation
Sense My Diet hjælper brugere med at opnå et sundere vægttab via en kombination af adfærdsændringer, app-baseret tracking og Sense-metoden. Deres mål var at få flere til at købe medlemskab og bruge deres app aktivt.
Emailpro har hjulpet med at skabe en målrettet e-mail marketing strategi og opsætning af nye automatiseringer, som både engagerer, konverterer og giver bedre indsigt i brugernes adfærd og interesser.
Strategi og workshop som afsæt for udvikling
Samarbejdet begyndte med et opstartsmøde, hvor Sense My Diet delte deres kunderejse og strategi for år 2025. På den baggrund lavede vi en foranalyse og afholdt en online workshop, der dannede grundlag for den nye strategi.
Herefter udarbejdede Emailpro:
- En overordnet e-mail marketing strategi og projektplan
- Datamapping og integration mapping med overblik over relevante felter
- Strategi for automatiserede flows og triggers, der understøtter app-brug og medlemskab
- En praktisk indholdsstrategi med fokus på at konvertere interesserede til betalende medlemmer
- Undervisning af SMD’s content-medarbejder i e-mail opsætning og indhold
Segmentering og automatisering med konvertering for øje
Vi har også stået for opsætning og optimering af en række konkrete tiltag:
Segmentering af modtagere med interesse for vægttabsmedicin
– adfærdsbaseret segmentering på baggrund af klik i nyhedsbreve
Nyt salgsflow
– til dem, der har vist interesse, med rådgivning om indhold og feedback på tekster skrevet af Sense My Diet
Opsætning af interessefelt og pop up
– så brugere aktivt kan angive interesse i vægttabsmedicin
Velkomstflow
– tidligere fik kun leads fra lead ads en mail. Nu har alle tilmeldinger et tilknyttet flow, der leder videre til salgsflowet
Opfølgningsmail på klik i nyhedsbrev
– automatisk opfølgning til modtagere, der viser engagement
Nyt flow til modtagere med interesse i vægttabsmedicin
– flowet er segmenteret i nuværende kunder og ikke-kunder, så kommunikationen rammer rigtigt