fbpx

still nordic

E-mail automation og segmentering for still nordic

Bæredygtighed er et nøglebegreb for still nordic, som laver lædertasker af høj kvalitet i tidløse designs – og som en del af deres marketingmix sender de nyhedsbreve og e-mail automations med et matchende strømlinet udtryk.

Hos Emailpro har vi hjulet still nordic med at lægge en strategi for deres e-mailmarketing, samt at segmentere deres e-mail automations til henholdsvis deres danske og engelske webshop.

Samarbejdet med Emailpro var allerede i gang, da still nordic fik en ny sprogversion af deres webshop, så webshoppen både eksisterer i en dansk- og engelsksproget udgave. Emailpro hjalp med at opsætte e-mailflows til begge sprogversioner, og sikre, at hvert flow blev knyttet til den rigtige webshop.

Nye modtagerlister
For at sende nyhedsbreve og e-mail automations til still nordics eksisterende kontakter på det mest passende sprog, hjalp vi med at fordele dem ud på en dansk- og engelsksproget modtagerliste. Her gjorde vi brug af de supplerende data still nordic havde til rådighed, såsom for eksempel data om modtagerens land eller sprog.

I forbindelse med opsætningen af still nordics e-mail automations har vi hjulpet med at sikre, at de forskellige e-mailflows kun sendes til de modtagere, som still nordic er berettiget til at sende de pågældende e-mail automations til. For eksempel må tabt kurv e-mails kun sendes til eksisterende modtagere af dit nyhedsbrev i Danmark, men ikke til tidligere kunder, som det er tilfældet i andre lande.

Fik billigere abonnement
For at højne still nordics leveringssikkerhed af e-mails har vi rådgivet om, og hjulpet still nordic med, at lave en såkaldt listevask. Her ryddede vi op i still nordic s kontakter, og sikrede at de inaktive blev slettet. På denne måde fik still nordic nedbragt regningen til deres e-mailmarketing system, og de undgik at betale for modtagere, som ikke længere engagerede sig i deres e-mailmarketing.

Om samarbejdet

““Emailpro har sparet os for mange timer, fordi vi ikke selv har skullet rode med teknikken. Det har været en kæmpe hjælp. Man mærker med det samme, at Camilla har stor forståelse for online markedsføring af fashion, og vi har sat stor pris på Camillas hurtige og målrettede assistance. Oveni det sikrede hun os et billigere abonnement til vores e-mailmarketing system.”

★★★★★★

Lea Nielsen,
Sales and Marketing Manager
hos still nordic