Stock Group
Klaviyo-setup med integration til nSales
Stock Group fik opsat Klaviyo med integration til nSales
Stock Group A/S er en moderne grossist- og brandvirksomhed fra Vejle, der arbejder med stærke brands, trends og produkter på tværs af kategorier.
De står blandt andet bag og driver brands og webshops inden for mad, lifestyle, skønhed, lyd og bolig. I deres D2C-forretning arbejder de blandt andet med brands som Casper Sobczyk, Gladkokken, Herman den Blijker, Sjö, GLAM by Irina og Faustix.
Med flere brands, produkter og digitale kontaktpunkter havde Stock Group brug for et e-mail marketing setup, der kunne understøtte kundedata, produktinteresse og automatiseret opfølgning og samtidig give deres e-mails et mere professionelt og genkendeligt udtryk.
Emailpro hjalp derfor Stock Group med at opsætte Klaviyo, etablere integration til nSales, designe en ny e-mail template og bygge fire centrale automation flows.
Udfordringen
Stock Group havde brug for et e-mail marketing setup, der kunne koble kundedata, produktinteresse og automatiseret kommunikation bedre sammen.
Når kunder viser interesse for produkter, tilmelder sig nyhedsbrevet eller interagerer med virksomheden digitalt, opstår der værdifulde signaler, som kan bruges i den videre kommunikation.
Men for at kunne arbejde mere målrettet med de signaler kræver det et setup, hvor data, segmentering, design og automatiserede flows hænger godt sammen.
Derfor ønskede Stock Group et stærkere Klaviyo-setup med integration til nSales, en ny e-mail template og flows, der kunne understøtte kunderejsen.
Løsningen
Emailpro hjalp Stock Group med opsætning af Klaviyo, integration til nSales, ny e-mail template og opsætning af fire udvalgte automatiserede flows.
I forbindelse med projektet blev Stock Groups e-mail marketing også flyttet fra ActiveCampaign til Klaviyo, så deres setup fremadrettet kunne understøtte deres e-commerce-aktiviteter bedre.
Flows der understøtter kunderejsen
Som en del af opsætningen byggede Emailpro centrale flows i Klaviyo.
Et velkomstflowet der tager imod nye modtagere og introducerer dem til Stock Groups univers, produkter og brands. Derudover blev der opsat flows baseret på kundernes adfærd på sitet. Det betyder, at Stock Group kan følge mere relevant op på kundernes interesse – uden at kommunikationen skal håndteres manuelt hver gang.
Kundedata og automation i samme setup
En vigtig del af løsningen var at få Klaviyo koblet sammen med Stock Groups kundedata.
Med integrationen til nSales fik Stock Group et bedre fundament for at arbejde videre med segmentering, automatisering og mere relevant kommunikation.
Det betyder, at e-mail marketing i højere grad kan tage udgangspunkt i kundernes adfærd, interesser og relation til virksomheden – i stedet for kun at være manuelle udsendelser til brede lister.
Resultatet
Stock Group fik et Klaviyo-setup, der passer bedre til deres digitale forretning og giver dem et stærkere fundament for at arbejde videre med automatisering, segmentering og målrettet kommunikation.