fbpx

Få en flot nyhedsbrev skabelon- med 3 eksempler

Nyhedsbreve, Call-to-action

Betyder en nyhedsbrev skabelon noget? Ja! Det er afgørende for, at din modtager kan finde rundt i dit nyhedsbrev og forstå indholdet i det. Hvis dit nyhedsbrev ikke er overskueligt og indbydende, så taber du mange modtagere på gulvet, selvom du har lokket dem til at åbne din e-mail. Det er synd! Her ser vi på tre forskellige nyhedsbrev skabeloner, som giver dig inspiration til, hvordan dit nyhedsbrev skal se ud.

Nyhedsbrev skabelon

Nyhedsbrev skabelon 1: Oak Street Bootmakers

Den første skabelon vi skal se på, er fra Oak Street Boatmakers. De sælger håndsyede sko og accessoires til mænd, produceret i USA. Brandet har generelt et maskulint udtryk med mørkeblå og naturhvid i deres brandfarver. Disse farver går selvfølgelig igen i deres nyhedsbrev skabelon.


Vis variationer med en gif.

Øverst i nyhedsbrevet finder du en mørkeblå header efterfulgt af virksomhedens logo med god luft omkring. Oak Street Bootmakers har skabt genkendelighed, og sikrer, at modtageren kan identificere afsenderen. Herunder kommer en gif med grafik på, og hvor mannequinens hat skifter farve. Dette er en sjov feature, som giver blikfang, og som samtidig har det praktiske formål at vise forskellige produktvariationer. En gif som denne kan du bl.a. lave i Canva.

OakStreet nyhedsbrev


Indsæt færdig grafik i dit nyhedsbrev

Den næste del med en kort tekst og en call-to-action indgår i selve gif’en. Det giver Oak Street Makers den frihed at opsætningen af teksten og knappen ikke er begrænset af layoutbyggerens muligheder. I stedet har de kunnet opsætte deres tekst og call-to-action præcis, som de ønsker, det skal se ud. Det gør det nemt at sætte samme link på både gif, tekst og call-to-action på én gang.

Det er meget mobilvenligt, og læseren er ikke afhængig af at kunne ramme knappen, som kan fremstå relativt lille og svær at ramme ved mobilvisning. Vær dog opmærksom på, at læseren kun kan se knappen, hvis han eller hun tillader visning af billeder.


Giv læseren flere chancer for at klikke

Bemærk, at det primære budskab om at man kan få en hue for 32$ eller tre for 76$ er placeret tidligt i nyhedsbrevet sammen med en call-to-action. Først herefter kommer en overskrift og selve teksten med endnu en call-to-action. I teksten kan man læse historien om produktet, som er udviklet til at leve op til NATOs specifikationer for soldater. Dette kædes sammen med produktets funktioner, nemlig at materialet er slidstærkt, varmt og blødt.

Herefter kommer en kollage med produktbilleder, kombineret med produktfordele. Dette vises sammen en gentagelse af priserne og mængderabatten fra før samt endnu en call-to-action. At gentage vigtige elementer såsom priser og call-to-actions i din skabelon kan bidrage til at øge engagementet. Det skyldes læseren får flere chancer og muligheder for at klikke. Samtidig øger det sandsynligheden for, at læseren opfanger pointen. Det gælder også selvom læseren kun skimmer teksten, ligesom mange nyhedsbrevslæsere gør.


Brug en sekundær call-to-action

Som en sekundær call-to-action vises et uddrag fra Oak Street Bookmakers Instagram-profil, med en opfordring om at følge virksomheden. Er læseren ikke klar til at købe, kan man give ham en bagvej med en blødere call-to-action. Det kan være at følge virksomheden på Instagram. Budskabet om salg er dog det primære, hvilket afspejles i, at det optager mest plads i layoutet.

Oak Street Bookmakers slutter af med spørgsmålet ”har du brug for hjælp?”. Her er en opfordring om at ringe direkte til kundeservice, hvis man har spørgsmål. Det er en rigtig god måde at imødekomme kunder, hvis tvivlsspørgsmål står i vejen for deres køb. Som en del af footeren finder du også links til forskellige centrale sider på hjemmesiden såsom kundeservice og links direkte til kategorierne i webshoppen.

Nyhedsbrev skabelon 2: Flattered

Det næste nyhedsbrev kommer fra skoproducenten, Flattered, som har lavet et nyhedsbrev med inspiration til festlige looks i december. Flattered har valgt et meget simpelt layout, hvor billederne tager det meste af pladsen og opmærksomheden. Det går fint i spænd med, at læseren motiveres til at klikke, hvis hun forelsker sig i et par af deres sko.

Fremfor klassiske produktbilleder med en hvid baggrund, så vælger Flattered at bruge miljøbilleder, hvor man også kan se modeller og omgivelser, hvilket gør stemningen i nyhedsbrevet festlig. Det første vi mødes af, er et stemningssættene miljøbillede, som viser festtøj og -sko i festlige omgivelser efterfulgt af overskriften ”Holiday Party” og en kort tekst.

Flattered nyhedsbrev


Variér antallet af kolonner

De seks call-to-actions er ret diskrete, sandsynligvis fordi layoutet skal følge brandets designguide. Har du lidt friere hænder i din nyhedsbrevs skabelon, kan du overveje at gøre dine call-to-actions mere fremtrædende. Du kan også kombinere dem med en større og mere iøjnefaldende, primær call-to-action. Skabelonen i dette nyhedsbrev skifter mellem en og to kolonner for at skabe variation. Mere skal der ikke til, og som du kan se, så består teksten af kun 32 ord, svarende til to linjer tekst.

Det er et godt eksempel på, at man ikke behøver at skrive en lang eller kompliceret tekst for at kunne sende et nyhedsbrev, og at hverken tekst eller skabelon behøver at være kompliceret for at opnå et godt resultat. Skabelonen giver god plads til at produktbillederne kan tale for sig selv og friste læseren til at købe et par nye, festlige sko.

Skal du lave et nyhedsbrev med et produkt, som taler for sig selv, så kan du gøre Flattered kunsten efter ved at overlade ordet til velproducerede og velvalgte miljøbilleder af dine produkter. Overvej nøje, hvilke produkter du skal vise for at få flest læsere til at klikke.


Supplér med en sekundær call-to-action

Denne nyhedsbrev skabelon slutter ligesom det forrige med en sekundær call-to-action om at følge virksomheden på Instagram, kombineret med billeder fra deres feed. Billederne fra instagram er indsat som ét rektangulært billede, som linker direkte til profilen. Det letter dit arbejde med at indsætte flere forskellige billeder ved siden af hinanden i din skabelon-bygger. Herunder finder vi tre centrale links angående forsendelse, returforsendelse og kundeservice. Disse understøttes af hvert sit ikon. Med tre kolonner og tilhørende ikoner kan du nemt give dit nyhedsbrev layout et flot og brugervenligt udtryk.

Footeren er holdt helt simpel med et logo, firmaadresse og links til henholdsvis at opdatere sin profil, afmelde sig nyhedsbrevet og virksomhedens persondatopolitik. Denne nyhedsbrev skabelon er et rigtig godt eksempel på, at en enkel løsning kan være både flot, indbydende og brugervenlig.

Nyhedsbrev skabelon 3: Canva

Det næste eksempel er fra Canva, et gratis designværktøj. I dette nyhedsbrev feature Canva deres værktøj til at lave logoer på en let og hurtige måde og med minimale omkostninger. En løsning, som iværksættere og mindre virksomheder ofte sætter stor pris på.


Brug forskellige call-to-actions med samme link

I denne nyhedsbrev skabelon finder vi først et logo og derefter en overskrift, en tekst og en call-to-action. Her kan dem, som har forstået konceptet, klikke med det samme – og nyhedsbrevet har opfyldt sit formål. Scroller man videre ned i nyhedsbrevet, så synes man måske, at værktøjet lyder lidt for godt til at være sandt. Dét ved Canva, og derfor demonstrerer de deres værktøj i selve e-mailen.

Canva nyhedsbrev

Teksten er bygget op som en kort guide med tre punkter, og den giver en hurtig demonstration af værktøjet. Opsætningen skifter her til to kolonner med tekst i den ene side og billeder og en gif i den anden side. Gif’en viser, hvordan man tilpasser tekst, farver og detaljer på logoet. Her får man et indtryk af, at man kan lave et professionelt udseende logo i et snuptag. Den meget korte guide fungerer rigtig godt i kombination med billederne og gif’en. Er man klar til at prøve selv, imødekommes man af en call-to-action med teksten ”give it a go”.


Don’t tell it, show it: Vis det med en gif

Nu bringer Canva en indvending op, som de sandsynligvis har erfaring med kan stå i vejen for at læserne afprøver deres logo-værktøj. Med overskriften ”we got a template for that” imødekommer de læserne, som ikke tror, Canva har en passende skabelon til deres ønsker og behov. For at understøtte deres pointe, og give læseren lyst til at prøve værktøjet, viser de forskellige skabeloner. I den næste call-to-action har de skruet lidt ned for forventningerne og opfordrer læseren til blot at ”se” deres forskellige skabeloner. Kommer læseren først ind i Canva, fristes han eller hun med stor sandsynlighed til at afprøve værktøjet, og nyhedsbrevet har igen opfyldt sit formål.


Giv læseren en mini-guide i nyhedsbrevet

Et tredelt nyhedsbrev skabelon som dette fungerer rigtig godt, og læg mærke til hierarkiet i deres call-to-actions. Læseren føler sig mindre forpligtet for hver gang han eller hun scroller ned til den næste call-to-action, som er lidt blødere end den foregående. Dog er linket det samme. Smart, ikke?
Denne nyhedsbrev skabelon fungerer rigtig godt, og bygningen kan bruges til mange forskellige produkter, hvor du vil vise en miniguide, give inspiration eller overvinde dine læseres indvendinger. Gif’en fungerer også rigtig godt i dette nyhedsbrev, både for at skabe blikfang og for at demonstrere Canvas værktøj.

Fandt du en passende nyhedsbrev skabelon?

Jeg håber, du fik inspiration til dit nyhedsbrevs opbygning, og at du kan bruge et eller flere elementer fra eksemplerne til dit næste nyhedsbrev. Som du kan se, så behøver en nyhedsbrev skabelon ikke indeholde ret meget grafik eller ret mange designelementer for at opnå et grafisk, indbydende look. Du kan med andre ord komme meget langt med simple effekter såsom flere kolonner, flotte billeder, simpel grafik og en gif.

Har du lyst til at få vores hjælp at opsætte dit nyhedsbrev, så er du velkommen til at kontakte os: