fbpx

Er et nyhedsbrev program pengene værd?

Mailchimp, Nyhedsbreve

Et nyhedsbrev program er dit arbejdsredskab til gnidningsfrit at sende dit nyhedsbrev til tusindvis af modtagere i hele verden. Hos Emailpro arbejder vi med systemerne Mailchimp, Klaviyo og Active Campaign. I denne artikel bliver du klogere på, hvad et nyhedsbrev program er, og om det er pengene værd.

Der er næsten altid en god anledning til at sende et nyhedsbrev. Det betyder ikke, at du skal sende et nyhedsbrev hver eneste dag, men du skal derimod ikke lade dig begrænse af, at I ikke har noget ”nyt” at fortælle. Så længe du sikrer, at jeres indhold er relevant og varieret, og gerne i selskab med indbydende billeder, så kan I næsten altid slippe afsted med at sende et godt nyhedsbrev. Er du i tvivl om, hvordan? Book et gratis uforpligtende møde, hvor vi taler om jeres nyhedsbrev og dets muligheder.

Lad os se på, hvad et nyhedsbrev program er, og hvorfor det kan meget mere end blot at sende nyhedsbreve.

Hvad er et nyhedsbrev program?

Et nyhedsbrev program eller et nyhedsbrev system er den software virksomheder bruger til at sende nyhedsbreve, også kaldet e-mailmarketing. Dit nyhedsbrev er nemlig en salgs- og markedsføringskanal. Misforstå mig ikke, du skal ikke sende salgsmails hver eneste gang. Det bliver dine nyhedsbrevsmodtagere trætte af i længden. Skab variation ved også at skrive om, hvordan dit produkt hjælper dine kunder. Nyhedsbrev programmet gør det med andre ord muligt at sende et nyhedsbrev. Lad os se på, hvilke funktioner du får med ”oveni” når du får et nyhedsbrev program. Det kan nemlig meget mere end at sende ugentlige nyhedsbreve.

Hvad kan et nyhedsbrev program?

Ud over at sende nyhedsbreve, så kan du også opbevare dine data om dine modtagere i dit nyhedsbrev program. Her kan dine nyhedsbrevsmodtage ”betjene” sig selv, hvis de ønsker at opdatere deres e-mailadresse, ændre deres navn eller afmelde sig dit nyhedsbrev.

Administrer dine modtageres oplysninger

Dit nyhedsbrev program bliver dermed et slags CRM-system med data om dine kunder. I nogle nyhedsbrevsprogrammer kan du også få mere omfattende CRM-funktioner. På hver modtagers profil, vil det fremgå, hvilke nyhedsbreve, de har modtaget. Du vil i nogle tilfælde også kunne se, hvordan dine modtagere har interageret med forskellige kampagner, om de har åbnet, klikket etc. Adfærd, som er vigtige indikatorer for, om dine modtagere er interesserede i dine produkter, og om du skal målrette specifikke kampagner til dem i fremtiden. Alt efter, hvor mange oplysninger, du indsamler om dine modtagere, så vil du også kunne se, hvilke interesser de har, om de har børn eller noget helt tredje. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvilke oplysninger du indsamler på baggrund af, hvad der er vigtigt for markedsføringen af dit produkt. Det smarte er, at du opbevarer al data i dit nyhedsbrev program og aktivt kan bruge informationerne til at målrette dine kampagner f.eks. ved at bruge segmenter. Segmentet oprettet du også i dit nyhedsbrev program på baggrund af dine egne definitioner. For eksempel hvis du sender en kampagne, som kun er relevant for modtagere med børn.

Få en tilmeldingsformular på din hjemmeside

Du skal selvfølgelig også have nogle modtagere på dit nyhedsbrev. Faktisk skal du helst have en regelmæssig strøm af modtagere til dit nyhedsbrev, så der hele tiden kommer nye på listen. Du vil sandsynligvis opleve, at nogle modtagere afmelder sig, fordi dit nyhedsbrev ikke længere er relevant for dem. Det er helt normalt, og ligger afmeldingsraten på under 1%, når du sender et nyhedsbrev, så har du ikke grund til at bekymre dig. Fra dit nyhedsbrev program kan du oprette en pop up, som vises på din hjemmeside, og som hjælper dig med at få flere modtagere. Det kan være en integrerer formular, som denne, eller en såkaldt pop up. Når modtagere tilmelder sig via formularen, kommer de direkte over i dit system, og tilmelder nogen sig to gange, så bliver deres konto blot opdateret. På denne måde kan dit nyhedsbrev program meget mere end blot at sende ugentlige eller månedlige nyhedsbreve. Det kan også hjælpe dig med at indsamle og administrere dine nyhedsbrevsmodtagere og automatisere dele af din øvrige e-mailmarketing. Dét skal vi se på nu.

Pop up lavet i nyhedsbrev program Mailchimp

Automatisér dele af din kunderejse

 Foruden det ugentlige eller for eksempel månedlige nyhedsbrev, som du sikkert kender, så kan dit nyhedsbrev program også sende automatiske e-mails. Det kan f.eks. være en velkomstmail eller et helt velkomstflow, som automatisk sendes til nye modtagere, hvor du byder dem velkommen og introducerer dig selv og/eller din forretning. Det giver et godt førstehåndsindtryk. På sammen måde kan du automatisere andre dele af din kunderejse. For eksempel, når en kunde har forladt en kurv med varer, så kan dit nyhedsbrev program automatisk sende en e-mail til denne modtager for at friste ham til at gennemføre sit køb. Kan du lide ideen? Så kan du læse mere om e-mail automations i denne artikel. Det griber om sig, ikke? Et nyhedsbrev program kan meget mere, end du kan se med det blotte øje.

Kunderejse i nyhedsbrev program

Lav splittests og send vinder-varianten

Nu har du måske fået blod på tanden efter at høre, hvad et nyhedsbrev program kan gøre for dig. Her kommer endnu en smart feature, som du meget vel kan forelske dig i. Kender du det, at du har flere ideer til, hvordan din emnelinje skal lyde? Skal du skriver dét, eller dét? Du ved jo netop, at din emnelinje har afgørende betydning for at din e-mail overhoved bliver åbnet. Derfor er det selvfølgelig vigtig for dig at vælge den bedste emneline. Her er løsningen: A/B-splittests! Nu er det slut med at få grå hår over, hvilken emnelinje, du skal vælge. Opsæt i stedet din kampagne som en A/B-splittest. Dit Nyhedsbrev program vil nu holde øje med, hvilken emnelinje, der er mest populær blandt dine modtagere og sende vindervarianten til resten af dine modtagere. Det er smart, ikke? Og det er blot endnu et eksempel på, hvilke opgaver dit nyhedsbrev program kan løse for dig. Du kan selvfølgelig også splitteste indholdet af dit nyhedsbrev, så du får svar på, hvilken tekst der fik flest modtagere til at klikke i dit nyhedsbrev. Faktisk, så kan du teste begge dele på én gang.

Herunder kan du se et sceenshot af, hvordan en A/B-splittest ser ud i Mailchimp.

Profil i nyhedsbrev program

Hvad koster et nyhedsbrev program?

Faktisk, så kan du bruge flere forskellige nyhedsbrev programmer uden at betale en rød reje. Du vil få adgang til et begrænset antal funktioner, men står du også skal sende dit allerførste nyhedsbrev, så kan du komme i gang uden et betalende abonnement. Det gælder bl.a. for systemerne Klaviyo og Mailchimp. Hos Mailchimp kan du have op til 2000 nyhedsbrevsmodtagere med en gratis konto. Hos Klaviyo kan du have op til 250 nyhedsbrevsmodtagere og sende op til 500 nyhedsbreve om måneden, inden du skal skifte til en betalende profil.

Prisstrukturen for nyhedsbrev programmer er baseret på, hvor mange nyhedsbrevmodtagere du har, hvor mange nyhedsbreve, du sender, samt hvilke funktioner, du ønsker. Derfor kan du opleve, at nogen med færre end 2000 kontakter hos Mailchimp og færre end 250 kontakter hos Klaviyo alligevel har en betalende konto. Det skyldes, at de bruger funktioner, som ikke er tilgængelige med gratis adgang.

Beregn den nøjagtige pris for dit abonnement hos Klaviyo her.

Beregn den nøjagtige pris for dit abonnement hos Mailchimp her.

Er et nyhedsbrev program pengene værd?

 Det er næsten umuligt at have et nyhedsbrev program, uden det er pengene værd. Så er det fordi, du ikke får det brugt. Sender du et fast nyhedsbrev, eller har du en eller flere automatiske e-mailflows, så vil dit nyhedsbrev hurtigt kunne betale sig selv hjem.

Er du i tvivl om, hvilket nyhedsbrev program, du skal vælge, eller hvad du skal skrive i dine nyhedsbreve, så book et gratis uforpligtende møde med mig.